Lokale kræfter sørger for, at revyen har fået nyt liv

VOERSAA: Den lokalt forankrede revy ”Wueso Sjøw” har efter tre års pause fået nyt liv.

- Vi har brugt de seneste tre år til at indhente inspiration fra hverdagens store som små begivenheder i Voersaa, samt hvilke af tidens tendenser fra resten af den store verden, der gør sig godt på de skrå brædder, fortæller instruktør og tekstforfatter Michael Schioldan og medforfatter Connie Thomsen.

Siden i starten af januar har et skuespillerhold på syv øvet flittigt for at få alle teksterne på plads og få sangene afstemt med orkestret ”Skidt Mads”, der spiller til de fire sangnumre, der spænder fra svensk folkemusik til Justin Bieber.

Selv om det er lagt op til en lokal Voersaa-fest i hallen kan gæster udefra sagtens få sig et godt grin.

- Vi har forsøgt at lægge et repertoire, der henvender sig til alle og i alle aldre, fortæller de to.

Der er generalprøve fredag 15. marts og festforestillingen er 16. marts. Lørdag aften indledes med spisning kl. 17.30 og efter maden og revyen spiller ”Mellem Os” op til dans.

Arrangørerne Voersaa I.F. og Den lokalt forankrede Folkeskole håber, at de som sidste gang, kan få solgt 280 billetter til forestillingen og at der kommer mindst 100 tilhørere til generalprøven.

Billetterne kan allerede nu købes hos M/K Klip, Voersaa, Blomster Bixen, Præstbro og hos frisør Pauline Stein i Lyngsaa.

Holdet bag Wueso Sjøw har helt bevidst udelukkende trukket på lokale kræfter. For på og bag scenen er det lokale aktører, der arbejder på højtryk.

Anni Hansen tager imod bordbestillinger fra mandag til onsdag i uge 11 på tlf. 61 68 03 03.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...