FREDERIKSHAVN: Det bliver vildt, det her.

Det bliver vildt, fordi skovfoged Søren Hoff Brøndum er en årvågen stifinder og ser og hører alt her inde i skoven. Og for eksempel henleder opmærksomheden på lyden af en Huldue, som på et tidspunkt nærmest var udryddet. Eller beder os om at kaste et blik på en Læderløber - en kæmpe bille - som er i gang med at æde en skovsnegl på stien.

Det bliver også vildt, fordi politikerne i Frederikshavn Kommune netop har taget en vigtig beslutning.

Fra september er 20 procent af skovarealet i kommunen udlagt som uberørt.

I 2009 blev 14 procent af skovene udlagt som uberørt skov, men med den nye beslutning er arealet af den vilde natur steget fra 78 hektar til 110 hektar.

Naturen taber terræn og levesteder, og Danmark har skrevet under på biodiversitets-konventionen.

Skåret ind til benet definerer FN biodiversitet som alt liv på jordkloden, herunder dyr, planter, svampe, bakterier og andet levende både på land og i vand.

Og i følge Søren Hoff Brøndum er cirka en femtedel af Danmarks 32.000 dyre- og plantearter truede.

Frederikshavn skal naturligvis også levere sin del. Og er faktisk foran mange andre kommuner i Danmark, når det handler om at skabe mere mangfoldighed i naturen.

På tur i vandværkskoven

Lige nu befinder vi os i Vandværksskoven i udkanten af Frederikshavn.

Vandværkskoven er et eksempel på en uberørt skov, som netop er et vigtigt skridt, hvis vi skal give dyr og planter en hjælpende hånd.

- Uberørt skov betyder jo ikke, at området bliver lukket af for offentligheden. Faktisk tværtimod. Vi vil rigtig gerne vise naturen frem og konfrontere borgerne med vildskaben. Og her vil naturligvis stadig være stier til skovens besøgende, siger Søren Hoff Brøndum.

I den vilde og uberørte skov bliver døde og væltede træer for eksempel ikke - modsat de dyrkede skove - fjernet. Og jorden bliver ikke drænet for vand.

Søren Hoff Brøndum er stoppet foran et dødt bøgetræ, som nåede at blive omkring 300 år.

Hvis det ikke havde været en uberørt skov, ville resterne af træet for længst have været fjernet.

Men i stedet bliver det døde træ helt af sig selv omdannet til en insektbank og til et mylder af liv.

- Døde træer er virkelig vigtige og skaber ideelle levebetingelser, når det for eksempel handler om biller, svampe, flagermus og fugle, ligesom døde træer er gode som skjulesteder.

Og netop hvad angår flagermus har Frederikshavn Kommune - via såkaldte lyttebokse - fundet frem til, at skovene byder på ikke færre end otte flagermusarter. Heraf er en enkelt art ikke set før i kommunen. Som nævnt har en del af skovene været udlagt som uberørt siden 2009, og i denne periode har kommunen gjort positive erfaringer.

En varieret og vild skov har således givet gode betingelser for eksempelvis grævling, odder, isfugl, ravn, rød glente og flagermus.

Tre år i Amazonas

Søren Hoff Brøndum har opholdt sig tre år i Amazonas, hvor han arbejdede med naturbevaring.

Men arbejdet med naturen er vigtigt, uanset hvor du opholder sig - også når det handler om formidling og fortællinger om naturen.

Og måske vigtigst af alt er borgernes holdning til naturen for længst begyndt at ændre sig.

- Da jeg begyndte at arbejde i Frederikshavn Kommune, fik jeg mange opringninger, som gik på, hvorfor vi ikke ryddede op ude i skovene. Men holdningen i forhold til naturen er helt anderledes i dag. Og især i de seneste par år er der sket et positivt skred, siger Søren Hoff Brøndum.

Det er Frederikshavn Kommunes Ejendomscenter, der forvalter og driver de kommunale skove.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...