Vil gøre sig lækker overfor fonde

SÆBY: En række foreninger omkring Sæby Havn med relation til det maritime, etablerede sidste år et samarbejde omkring etablering af nye foreningsfaciliteter i relation til udbygning af Sæby Havn, er kommet et åretag videre med et tilskud på 111.000 kroner.

En arbejdsgruppe med advokat John Henrik Andersen i spidsen søgt Roblon Fonden om et tilskud på 111.000, som skal dække udgifterne til at få et professionelt firma til at udarbejde et prospekt der kan danne grundlag for ansøgninger til relevante fonde.

John Henrik Andersen skriver som begrundelse i ansøgningen, at flere foreninger på havnen har pladsproblemer og utidssvarende lokaler. Vandsportens Hus (eller ”Vandsportens Landsby”) vil gøre det muligt for foreningerne at udvikle aktiviteter og ikke mindst tiltrække nye yngre medlemmer. Vandsportens Hus vil også give plads til skoleaktiviteter og vandsportsaktiviteter, der ikke på nuværende tidspunkt kan dyrkes i området

Anker Laden-Andersen fra Roblon Fonden oplyser, at fonden har set positivet på ansøgningen og er glad for at kunne give en økonomisk håndsrækning og påskønner klubbernes gode samarbejde i bestræbelserne på at få opført et fælles hus, der kan give klubberne et løft og samtidig komme hele Sæby til gode.

Arbejdsgruppen har lavet aftale med rådgivningsfirmaet COWI om udarbejdelsen af et prospekt, der skal kunne fange modtagerens interesse.

To repræsentanter fra firmaet afholdte den 26. november en workshop med de involverede foreninger, hvor de blev præsenteret for, hvad skabelonen til prospektet skal indeholde.

De skal være en form for varedeklaration på Vandsportens Hus, der skal indeholde al nødvendig information i forhold til, at der skal kunne træffes en investeringsbeslutning på et velinformeret grundlag.

De seks vandsport relaterede klubber, Sæby Ro- og Kajakklub, Sæby Sportsfiskerklub, Sæby Sejlklub, Vinterbaderklubben De Blå Næser, Sæby Bjærgelaug og SUP Sæby havde på workshoppen en detaljeret dialog om deres ønsker med huset og der blev givet en række input, som Cowi skulle arbejde videre med.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...