Turen går til Jyske Ås og Fejborg Bakker

JYSKE ÅS: Kræftens Bekæmpelse byder igen i år på en naturtur i samarbejde med Frederikshavn kommune.

- Vi glæder os til at byde alle interesserede på en dejlig vandretur ved Fejborg bakker, som ligger ved enden af den Jyske Ås, torsdag 2. maj klokken 18.30, lyder det.

Naturvejleder Bo Storm fra Frederikshavn Kommune tager med på en dejlige vandrerute, der er anlagt på og omkring Fejborg bakker. Her vil han fortælle om naturen, dyrene og ikke mindst bliver der tid til at nyde de mange flotte udsigter, som denne naturplet byder på.

Bo Storm er en glimrende fortæller, og han kender denne natur ud og ind, så der bliver noget for alle sanser.

Efter turen vil Kræftens Bekæmpelse sælge drikkevarer, kaffe og brød, og der vil blive tid til sang, hygge og samvær ved lejrskolen Vesterskov.

Vi mødes ved Lejrskolen Vesterskov, Dybvad. Husk praktisk fodtøj.

Der er fri entre.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...