Den gode stemning understøttes af liflige toner

SÆBY: For at skabe god stemning og trække kunder og gæster til byen har Sæby Handelsstandsforening arrangeret et flot underholdningsprogram.

Hver torsdag er der musikalsk underholdning på Sæby Torv frem til butikkernes lukker klokken 20.00.

Lørdag og søndage fortsætter underholdning fra kl. 11.30-14.30, hvor butikkerne holder åbent begge dage til klokken 15.00.

Torsdag den 11. juli ”Den Syngende Bager” klokken 17.30-20.00.

Thomas Pedersen fra ’Voice’ har med sin helt egen fortolkning af alle de største klassikere og sin flotte og kraftfulde stemme, opnået stor popularitet alle steder. Gasolin, DAD, Leonard Cohen, Creedence Clearwater Revival, Big Fat Snake, Tina Turner, Hanne Boel, Johnny Cash, Michael Jackson, Smokie, Deep Purple er nogle af de kunstnere, der er på repertoiret. Thomas Pedersen har efter sin medvirken i TV2 talentprogrammet ”Voice -? Danmarks største stemme” nu opgivet sit 37 timers job som bager, hvor han blev kaldt ’Den Syngende Bager’.

Thomas Pedersen har efterfølgende udgivet albummet ’Halleluja’. Albummet indeholder en række af de bedste engelske og danske klassikere. Thomas Pedersen spiller både som solist med sin guitar og kan også hyres med udvidet band. Jo, Thoma Pedersens fra Farsø har taget Danmark med storm.

Lørdag 13. juli - Four Snacks kl. 11.30 – 14.30

Four Snacks er bandet, der fylder dansegulvet og skaber rammerne for en festlig aften.

Med inspiration fra rock ’n’ roll’en der prægede musikkulturen i 50’erne og 60’erne, drager Four Snacks fra første tone, rock ’n’ roll’en tilbage i en ny udgave!

Four Snacks har med snart 15 års erfaring underholdt til et væld af forskellige arrangementer på såvel store som små scener rundt om i Danmark. Bandets fem mands besætning vil med garanti byde på en forrygende live performance, der inkluderer en total oplevelse, så gæsterne ikke skal tænke på andet, end at bidrage med godt humør og dansesko.

Four Snacks tager afsæt i internationale kunstnere og kan byde på et repertoire der blandt andet inkluderer Elvis Presley, Johnny Cash, Little Richard mf. På aftenen kan der måske snige sig nyere moderne numre ind, men forklædt i stilen fra de gode gamle dage.

Musikere: Forsanger Jesper Damgaard, Søren Flaunø og Henrik Uggerhøj på guitar, Ole Letort på bas og Dennis Bonde på trommer.

Søndag 14. juli –The Firebirds kl. 11.30 – 14.30

Bandet er oprindeligt stiftet i 1963, gik i opløsning efter nogle få år for så at blive gendannet i 1993.

Bandet består af 5 herrer, godt nok med lidt gulnede dåbsattester, men som fortsat viser en stor spilleglæde og musikalitet.

Repertoiret består hovedsagelig af numre fra 60’erne og 70’erne, men også nyere numre har på det seneste sneget sig ind på sætlisten.

Publikum vil således kunne høre et bredt udvalg af hits oprindelig fremført af Elvis, The Beatles, Roy Orbison, Creedence Clearwater Rivival, The Eagles, Eric Clapton, Cliff Richard, The Shadows, Kim Larsen, Tommy Seebach, Big Fat Snake, Thomas Helmig, Backseat Boys, TV2, Bamses Venner, m.fl.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...