SÆBY: Så er det tid til at forberede sig til årets kunsttur til Art Herning - i et samarbejde mellem Galleri Nordenvind - Sæby og Bibliotek & Borgerservice Frederikshavn Kommune.

Det en heldags bustur til på kunstmessens åbningsdag, der i år falder på fredag 1. februar.

Er du interesseret i kunst, eller har du lyst til at bliver klogere på kunst, så er denne bustur lige noget for dig.

- På messen kan du nemlig møde nogle af de førende gallerier, der medbringer værker af omkring 250 internationale, landskendte og nye talentfulde kunstnere, Det er en meget stor oplevelse at stå helt tæt på værker, man normalt kun ser på museer eller særlige udstillinger, fortæller Pernille Lisborg fra biblioteket.

Mange af de førende danske gallerier udstiller på messen bl.a. Galleri Nordenvind fra Sæby, som du finder på stand nr. 226, samt Galleri Rasmus, Galleri Moderne, og Galleri Wolfsen.

Galleri Nordenvind er, med sin placering i Sæby, messen allernordligste danske deltager, og har Eric Kaare og galleriet har været med på Art Herning siden 2007.

Art Herning er kort sagt et sandt overflødighedshorn af kunst under samme tag, og nu får du chancen til at opleve det hele sammen med andre kunstinteresserede.

Bussen samler deltagerne op i Skagen, Ålbæk, Frederikshavn og Sæby og kører retur til de samme steder. Prisen for turen inkluderer rundstykker i bussen, frokost på Hotel Eyde i Herning, adgang til messen samt sandwich på hjemturen. Og øl og vand kan købes i bussen.

Pris for hele arrangementet er 500 kr. (eksklusiv drikkevarer). Billetter kan KUN købes på bibl.frederikshavn.dk under Det sker eller på dit lokale bibliotek i den betjente åbningstid.

Ses vi til en dag med masser af god kunst?

Læs mere på www.artherning.dk/ og hent det fulde program for busturen på biblioteks hjemmeside bibl.frederikshavn.dk

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...