Åbningsweekenden afsluttes med åbningsreception kl. 14

SÆBY: SanneC er, efter fire dages heftig flytteaktivitet, åbnet i nyindrettede lokaler i Vestergade 31. Efter at have drevet forretning i nøjagtig 17 år kunne Sanne Christensen torsdag 4. april klokken 09.30 slå dørene op til en ny og spændende livsstilsbutik

Udvalget er som hidtil alle former for modetøj til kvinder i den bedste alder, men herudover tilbydes som noget nyt, specialiteter indenfor kvalitetsvine, gin og specialøl, forskellige typer urtete, eksklusive chokolader og påskegaver til den søde tand.

Kunderne kunne lide hvad de så og flere kvitterede med lykønskninger. Hen over de første åbningsdage har interessen for butikken været stor og indehaveren har med sine fire medarbejdere haft forrygende travlt fra første dag.

Fredag eftermiddag gav Lars Samuelsen – der spiller guitar i gruppen Østre Gasværk – prøver på sit brede repertoire med spil og sang, hvor han underholdt med egne og kompositioner fra andre gode danske sangere. Fint indslag som var med til at højne stemningen i forretningen.

Åbningsweekenden bliver sluttet af lørdag klokken 14.00 med reception for samarbejdspartnere, forretningsforbindelser og venner.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...