Banker og sparekasser står højt på listen over de største skatteydere

NORDJYLLAND: Spar Nord er uændret den suverænt største skatteyder i Nordjylland, og banker og sparekasser dominerer uændret listen over de selskaber i landsdelen, der lægger mest skat i den offentlige kasse. Det fremgår af den netop offentliggjorte skatteliste for 2017.

Spar Nord betalte sidste år 221 millioner kroner i selskabsskat. Det er langt mere end nummer to på listen, italienskejede Aalborg Portland Holding, der måtte slippe 96 millioner kroner, og nummer tre, familieejede A. Enggaard Holding - der blandt andet dækker over entreprenørselskabet A. Enggaard - som indbetalte 83 millioner kroner.

Blandt de ti mest betalende er også Euro Cater Holding: 77,5, Nordjyske Bank: 73,9, Sparekassen Vendsyssel: 56,3, Jutlander Bank: 51, Neas Energy: 50,7 og Polar Seafood Denmark: 41,5,

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...