Focus på en følelse, der rækker ud til alle

SÆBY: Hvordan skal vi forstå begrebet sorg, og hvorfor er der kommet så meget fokus på det.?

I 2017 mistede 53.261 danskere livet og hvis det antages, at for hvert dødsfald er minimum fire personer i sorg, betyder det, at 213.000 personer i Danmark blev ramt af sorg bare på det år.

Det er en af grundene til, at der er kommet så meget fokus på sorg.

En anden årsag er, at kompliceret sorg i september 2018 kom med på WHO ́s liste over sygdomsdiagnoser på linje med depression og angst.

Kom og bliv klogere på sorg og hør hospicesygeplejerske og sorgrådgiver Britta Eckhardt, Tårs, fortælle om sine bevæggrunde for at vælge en uddannelse som sorgrådgiver, og se små videoklip om hvordan vi skal forstå sorgens mekanismer.

Målet med dagen er at vi får viden om sorg i de forskellige aldre,

ældre, voksne, børn og unge, og måske selv kan blive bedre til at tale med dem vi kender, der har mistet. At vi tør tage kontakt og har mod til at bryde den mur af tavshed, som nogle efterladte fortæller om at de oplevet fra deres venner, kollegaer og familie.

Det er netværkscafeen i Kirken i Kulturcenter Vendsyssel, der står bag arrangementet, som foregår onsdag den 13.2 fra kl. 10.30-13 på Sæby Landevej 417.

Samme aften kan samme foredrag høres på Sindal Bibliotek.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...