Det planlagte grillarrangement den 11. august i Nellemanns Have er nu blevet endeligt aflyst.

-Vi finder, at det ikke vil være ansvarligt at gennemføre arrangementet. Det vil være svært for os at overholde både hygiejne- og afstandskrav i haven. Især hvis vejret ikke bliver til udendørs aktivitet, så alle skulle samles i bålhytten. Derfor venter vi på bedre tider, oplyser Nellemanns Haves formand, Hans Rødsgaard-Mathiesen.

Alle er dog stadig velkommen at besøge haven og tage kød og drikkevarer med til sit eget grillarrangement.

Den nye grillplads med fire nye grill og ti borde-bænkesæt venter blot på at blive taget i brug.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...