Danish Crown gennemførte før weekenden godt 3000 tests

SÆBY: En medarbejder på Danish Crowns slagteri i Sæby er testet positiv for corona. Det meddeler Danish Crown i en pressemeddelelse søndag aften.

Den positive prøve kommer på baggrund af, at Danish Crown fredag testede over 3000 medarbejdere for COVID-19.

I alt er to medarbejdere fundet smittede, udover i Sæby er det en slagteriarbejder i Horsens. Ingen af de to har på nuværende tidspunkt haft symptomer på COVID 19, oplyser Danish Crown.

Danish Crown har de seneste uger testet et bredt udsnit af de 8.000 medarbejdere i Danmark. Fredagens test af de over 3.000 medarbejdere blev gennemført på slagterierne i Horsens, Ringsted, Sæby, Skærbæk og Rønne.

- Resultatet er desværre ikke nogen overraskelse med det stigende smittetryk, vi generelt ser i befolkningen lige nu. Vi har nu benhårdt fokus på at få slået en ring omkring de to medarbejdere ved at bede deres kontaktpersoner både privat og på arbejdspladsen om gå i selvisolation og lade sig teste efter myndighedernes anbefalinger, siger Per Laursen, der er produktionsdirektør i Danish Crown Pork i pressemeddelelsen.

Danish Crown er i tæt kontakt med myndighederne for at afklare, hvorvidt der skal testes bredt blandt medarbejderne på slagterierne i Sæby og Horsens i den kommende uge

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...