Om vendelboer og andet godtfolk

SÆBY: Der er lagt op til en spændende og humørfyldt aften i Ældre Sagen. Da vil Claus Søeby fortælle om ”Vendelboer og andet godtfolk.

Han vil først og fremmest fortælle om personer, der har levet i området omkring Albæk Bakker, hvor han selv er født og bor.

Søbye er uddannet landmand og var selvstændig i 24 år, indtil han i 1994 blev uddannet kunstguide og siden har været rejseleder for Nilles, Dybvad, med det meste af Europa som arbejdsplads.

Han var i en årrække med i Sæby Cabary’en, hvor han sang og parodierede kendte danskere, og han underholder solo.

I 2018-udgaven af Sæby Bogen skrev Søeby en artikel om ”Originaler i Albæk Bakker”. Han skrev bl.a.: ”De mennesker, der var med til at forme mine tidlige drengeår, lever ikke mere. Men de var alle - og det var naboerne - med til at fortælle historien om egnen.

Det foregår i Manegen 22. januar.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...