HYGGELIGT: Brev fra julemandet er noget, alle børn elsker

Julemanden elsker at få julehilsner fra børn.

Og igen i år sidder hans hemmelige hjælpere klar til at hjælpe ham med at svare på breve fra tusindvis af børn.

- Julemanden modtager hvert år op til jul tusinder af ønskesedler, sutter og tegninger, som børn fra hele Danmark sender til ham. Børnene er meget fantasifulde, både når det det gælder julegaveønsker og udsmykning af brevene, der ofte er fyldt med glimmer, tegninger og små gaver til julemanden, fortæller Morten O. Nielsen, der er en af julemandens hjælpere - og kommunikationschef i PostNord.

Hvor julemandens værksted ligger, er en velbevaret hemmelighed, men hvis man vil hygge sig med at sende en hilsen til julemanden i den søde juletid, skal man skrive til ham på postadressen:

Julemanden

Julemandens Postcenter 24,

0900 København C

- Det er en gammel tradition, at børn sender ønsker og hilsner til julemanden, og hos PostNord er vi glade for, at vi kan være med til at holde den juletradition i live. Sammen med julemanden sørger vi for, at der kommer et svar retur til alle dem, der har sendt et brev til julemanden - man skal bare huske at sætte afsender på sit brev, slutter Morten O. Nielsen.

Hvis man sender sin julehilsen som et almindeligt brev, der vejer under 50 gram, koster det ni kr. og er op til fem hverdage om at komme frem til julemanden. Han og hans hjælpere har susende travlt i december, så brevet skal sendes i god tid, hvis man vil være sikker på at få svar før jul.

Man kan også sende sine julehilsner som Quickbrev, der omdeles fra dag til dag og skal sendes fra posthuset.

Fristerne for julepost til ind- og udland og mange flere tips kan ses på postnord.dk/jul.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...