I starten af oktober, slår Karina Bæk og Johnny Larsen dørene op til butikken Slikhuset Sæby.

Selve Slikhuset kommer til at ligge i Rådhuscenteret i City Vest på Sophus Falcksvej 1 i Sæby med placering mellem Kiropraktisk Klinik Sæby og Cafe Big Burger.

- Vi har valgt netop den placering, fordi det ligger synligt og med gode parkeringsmuligheder tæt på butikken. For det skal bare være nemt, lige at smutte ind sammen med børnene og købe snolder, forklarer Johnny Larsen, som sammen med Karina Bæk er indehavere af Slikhuset Sæby og Slikhuset Dronninglund.

Og snolder vil kunne købes i alle mulige afskygninger. Mindst tohundredeogfyrre varianter af bland selv slik, forskelligt sukkerfri slik, slushice, chips, frisklavet popcorn, is, sodavand, candyfloss og massevis af styk slik kommer på hylderne i Sæbys nye butik. Så lidt for enhver smag. - Grunden til at vi flytter fra Hørby til Sæby er, at vi gerne vil have lidt mere plads til specialvarer, som ikke kan købes i supermarkeder, fortæller Karina Bæk. - Vi har været overrasket og meget taknemmelige over, hvor mange kunder som uge efter uge er kørt langvejs fra, for at købe deres slik hos os.

- Og skal man holde fest, så kan vi også levere en candybar. Det er en slags slikbuffet, hvor alle favoritterne kan vælges. Ønsker man et bestemt farvetema eller færdigblandede slikposer til konfirmationen, fødselsdagen, fastelavn eller lignende, så kan vi også klare det, runder parret af, mens de, ligesom alle os andre, glæder sig til at det skal blive oktober, så der bliver en god grund til kigge forbi Slikhuset Sæby for at købe lidt fredagsslik.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...