Som noget nyt lancerer Sæby Handelsstandsforening i år sin egen julekalender.

Fra torsdag den 24. oktober kan kalenderen købes for 50 kroner i udvalgte forretninger.

Handelsstandsforeningen har valgt at investere kraftigt i at få Sæby smukt illumineret op til julens komme.

- For at få økonomien til at hænge sammen fremstilles der i år 1000 julekalendere, hvis overskud ubeskåret går til hjælp til den nye julebelysning. Lysene bliver tændt sammen med det store juletræ på Sæby Torv søndag den 24. november, hvor julemandens hjælpere bytter sutter med slikposer, fortæller handelschef Gitte Rørbæk-Løcke.

Ved køb af julekalenderen er du sikret gode tilbud fra byens butikker, der gemmer sig bag julekalendernes låger.

- Tilbuddet kan gælde den pågældende dag eller en begrænset tidsperiode. Det eneste man skal gøre er, at medbringe dagens låge til den pågældende butik, købe varen og opnå den rabat, som står i lågen, oplyser Gitte.

Julekalenderen kan købes hos: Annette, Brunø, Hr og Fru B, Håndværksbageren, Hårmix, Kalhøj, Kop og Kande, Lanternen, Living by Tamborg, Lottes Guld og Sølv, Meny, Mix-it, Sanne C, Skoringen, Slagter Tranholm, Sportigan, Super Brugsen, Sæby Guld og Sølv, Thiele, Torvets Kaffe og Chokolade, Vero Moda, Vinspecialisten og Wiberg Strik.

Det er også ovenstående butikker, der gemmer sig bag de 24 låger, alle med gode tilbud, når julegaverne skal købes.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...