SÆBY: Danmark er bare dejligst i Sæby også når det blæser. Det kunne gæsterne til musikfesten Danmark Dejligst konstatere i lørdags.

Lørdag eftermiddag åbnede borgermester Birgit Hansen Danmark Dejligst Festivalen på cirkuspladsen i Sæby med en åbningstale, hvor hun opfordrede til at danse, rocke og synge med, for som hun sagde: - man kan ikke jo synge og være i dårligt humør”.

Og med vejret taget i betragtning, så var det et godt råd.

Der var langt fra en tæt pakket cirkusplads, men en del havde trodset blæsten og var klar fra start til at hygge, synge og nyde arrangementet, som var ganske gratis at deltage i.

Lokale kunstnere åbnede festivalen og blev hen på eftermiddagen afløst af Zididada, som fik publikum til at glemme vejr og vind for en stund. Endnu et par lokale kunstnere holdte stemningen oppe inden Rasmus Nøhr lukkede og slukkede festivalen først på aftenen.

Danmark Dejligst Festival er et samarbejde mellem byer og et fælles kontor, der tager sig af vidensdeling, scene, lyd, lys, hovednavne, risiko og investering, mandskab, sponsorer, hjemmeside, pr og fællesindkøb.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...