Sæbys nye mikrobryggeri bød på Nellemanns IPA

SÆBY: Der var maksimalt rykind af gratulanter til åbningen af Sæbys nye mikrobryggeri.

Torsdag eftermiddag bød brygmestrene alle interesserede indenfor i deres nye lidt trange, men lyse og nyrenoverede lokaler i Grønnegade 24.

De mange gæster smagte lystigt på de gyldne dråber fra de to sorter af pilsnerøl – Kaper Classic og Sønderstrand samt Nellemanns IPA kvalitetsøl.

Brygmester Michael Bertelsen fortæller, at de er glade for den flotte opbakning omkring deres øl, som fik mange anerkendende nik og ord med på vejen. Glædeligvis fik vi også solgt en del af de tre slags øl samt af vores specialglas.

Der er rige muligheder for at købe den ægte Sæby øl.

Ud over bryggeriet selv forhandles øllet også hos Torvets Chokolade & Kaffe, Vinspecialisten, Café Mathilde, Meny, Super Brugsen, Ostefruen, Klostergydens Fisk, Sæby Søbad, Slagter Tranholm, Lanternen, Hr. og Fru B i Sæby og Skagen ligesom Hotel Viking forventes at få det på deres kort om en uges tid oplyser Michael Bertelsen.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...