Arrangørerne bag årets fest på Knivholt håber, som alle andre, på, at Corona-situationen er under kontrol til juni.

Hvis Corona-krisen er overstået til juni, vil der være ekstra grund til at feste og atter være sammen med venner og bekendte, lyder det fra arrangørerne bag Rock i Frederikshavn.

Lige nu arbejdes der på højtryk for at få de sidste forberedelser på plads i forhold til program og planlægning af årets fedeste fest på Knivholt.

Men situationen er som bekendt uafklaret.

Vi holder os løbende opdateret og følger naturligvis myndighedernes anvisninger og anbefalinger. Der er heldigvis cirka 3 måneder til festivalen lørdag den 13. juni, så vi håber for alle, at der kommer styr på situationen inden da.

I tilfælde af at vi bliver pålagt at aflyse festivalen jævnfør myndighedernes forholdsregler og påbud, vender vi tilbage omkring returnering og refusion af købte billetter.

Vi - fra Rock i Frederikshavn – opfordrer til, at alle passer ekstra godt på hinanden.

Festival er glæde og samvær. Det er der ikke meget af i øjeblikket naturligvis. Men vi håber på det bedste og at det gode humør igen kan brede sig. Heldigvis er der jo intet, der varer ved, og der kommer også en dag efter denne krise, og så er vi klar med musik og festival, når situationen kommer under kontrol, og myndighederne siger god for, at bl.a. Rock i Frederikshavn 2020 kan afvikles.

Følg med på www.rockifrederikshavn.dk

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...