Resultatet landede på 434 millioner efter skat

SÆBY: Sparekassen Vendsyssel vil være blandt de bedste pengeinstitutter i Danmark og dermed det bedste valg for deres kunder.

- For at sikre det, skal vi have en indtjening, der giver en så god konsolidering. Det giver handlefrihed og sikrer, at udvikling og vækst kan opretholdes både i opgangs- og nedgangstider.

- Vi spørger løbende os selv, om vi er på rette spor, og med endnu et rekordresultat mener vi, at kursen er rigtig, og at der på alle pladser ydes den indsats, som er nødvendig for at lykkes med visionen.

Det siger Vagn Hansen, administrerende direktør i Sparekassen Vendsyssel.

Årets resultat blev på 354 millioner efter skat.

Resultatet er i forhold til 2017 forbedret med 34,2 millioner - en fremgang på 10,7 procent.

Årsagen til fremgangen skyldes især overtagelsen af tidligere Østjydsk Bank A/S..

- En væsentlig årsag til det gode resultat er en fortsat positiv udvikling i antallet af nye kunder og i det antal forretninger, som kunderne ønsker at gøre med sparekassen. Det samlede kundeantal har således, med 13.500 fra tidligere Østjydsk Bank A/S og 3.400 andre nye kunder, rundet 131.000 kunder i 2018. Mere end 30 procent af det samlede antal kunder har valgt at være garanter i Sparekassen Vendsyssel. Det opfatter vi som en stor tillidserklæring, siger direktøren.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...