Toneværksprisens anden uddeling var helt de de blå toner

SÆBY: Det var et enigt dommerpanel, der torsdag aften i Det Musiske Hus uddelte Toneværk musikpris til Peter Astrup, manden bag den store bluessatsning i Frederikshavn Kommune.

Sammen med prisen følger 20.000,- kroner.

Peter Astrup er ener i dansk festivalsammenhæng og en respekteret promoter inden for genren i Danmark og i udlandet.

Han går hjemmevant rundt blandt de største artister og de mest skrækindjagende musikkøbmænd over hele verden - og særligt i bluesmusikkens hjemland, USA. Og herfra formår han at hive store, internationale kunstnere til Nordjylland, Danmark og Europa.

Indenfor de seneste år er festivalen vokset - først ud af Frederikshavn Firmaklubbers haller, dernæst ud af Det Musiske Hus - og nu er festivalen placeret i Arena Nord med plads til at tænke stort. lød det i motivationen fra priskomiteen.

TONEVÆRK er stiftet af Det Musiske Hus og Royal Beer, og musikprisen uddeles til musikere, branchepersoner, arrangører eller personer i musikkulturen, der gennem deres virke har arbejdet for at styrke den rytmiske musik i Nordjylland.

I dommerpanelet for 2019 sad Hanne Elkjær, DMF Aalborg, Signe Wang Carlsen, musiker, Søren Kepler, musiker, Peter Christian Jensen, Royal Beer og Jens Ole Amstrup, spillestedsleder, Det Musiske Hus.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...