SÆBY: Der var mange mennesker på havnen i Sæby hen over Pinsen.

Hos Klostergydens Fisk gjorde det fantastiske vejr det muligt at have spisende gæster både foran butikken og i Gårdhaven, hvilket betød at der var travlhed hver dag, fra butikken åbnede og til den lukkede igen.

- Vi har haft helt fantastisk dejligt travlt, fortæller indehaver af Klostergydens Fisk, Helene Schack.

- Og at vejret har artet sig, sætter jo bare prikken over i’et, smiler Helene Schack og tilføjer:

- Kan vi få sådan et vejr sommeren over, så vil vi se frem til at byde en masse sæbynitter og turister velkommen til lækker fisk på havnen i Sæby.

Havnen var vel besøgt i alle Pinsedagene.

På molen blev der lystfisket i stor stil, gået ture og slikket sol.

Havnens restauranter var godt besøgt og Det Glade Ishus trak en evig kø af mennesker, hvor det for nogens vedkommende betød, at årets første is snart skulle nydes.

For en stund var coronaen glemt og alt var næsten som det plejer at være på havnen i Sæby, når solen skinner og livet er skønt.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...