Tid for at klippe gækkebreve

SÆBY: Er du mellem 4 og 12 år og har du lyst til at tyvstarte lidt på påsken, så kom til påskehygge på biblioteket i Sæby lørdag 16. marts fra 10-12.30.

Nu da vintergækkerne er begyndt at titte frem, gør biblioteket i Sæby nemlig klar til den dejlige påskesæson, hvor vi sender små sjove hilsner til dem vi holder af.

Sammen finder vi på sjove vers, der med sikkerhed vil gøre det svært for din gækkeven at gætte hvem gækkeren er.

Måske får du så et lækkert påskeæg igen.

Biblioteket sørger for inspiration til smukke mønstre og fængende vers, så du skal bare møde op og være klar til at gribe saks og papir.

Der er fri entré, og biblioteket har alt hvad du skal bruge til dit gækkebrev.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...