Nye chefer i Nordjyske Banks privatkundeafdeling i Sæby

SÆBY: Nordjyske Bank har i Privatkundeafdelingen i Sæby fået et nyt lederteam.

Camilla Mølgaard skifter jobbet som souschef ud med stillingen som privat-kundechef, og får fremover ansvaret for alle medarbejdere i privatkundeafdelingen i Sæby.

Camilla der er 27 år, er et kendt ansigt i afdelingen, hvor hun har arbejdet i snart 8 år.

Først som rådgiver og senere som afdelingens souschef.

Chefskiftet vil blive markeret med en uformel reception, hvor afdelingen byder på kaffe og hjemmebag. Det sker fredag 21. juni kl. 14-16,

Camilla Mølgaard job som souschef overtages af et andet kendt ansigt i Sæby, nemlig Janni Steenberg.

Janni bliver dermed den anden halvdel af afdelingens fremtidige lederteam.

Janni er 39 år, og har været en del af Sæby afdeling i 19 år.

- Både Janni og jeg glæder os rigtig meget til opgaven, og vi vil gøre vores bedste for, at Nordjyske Bank i Sæby fortsætter den positive udvikling.

- Vi oplever, at flere efterspørger rådgivning af deres bankforretninger. Jeg tænker, at det blandt andet skyldes mere komplekse regler indenfor for eksempel bolig, pension og investering. Vi sætter en stor ære i at kunne tilbyde vores kunder en kompetent rådgivning, siger Camilla Mølgaard.

Samtidig styrkes holdet med ansættelse en ny lokal rådgiver, Birgitte Isaksen.

Birgitte er 37 år og er en erfaren rådgiver.

Hun kommer fra en stilling som kunderådgiver i Danske Bank i Frederikshavn.

Birgitte er bosat i Sæby, hvor hun sammen med sin familie er en aktiv del af Sæbys foreningsliv.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...