Sommergrill og hygge under æbletræerne

SÆBY: Lokale og turister inviteres til fælles sommergrill-, hygge- og legedage i Nellemanns Have.

Vinspecialisten, Klostergydens Fisk, Sæby Bryghus og Nellemanns Haves Venner er for første gang gået sammen om at arrangere tre fælles hyggeaftner hen over sommeren, hvor turister og byens borgere kan mødes over en god middag.

Arrangementerne bliver på tirsdage 2. og 16. juli samt 13. august.

Der er ikke noget fast program for aftnerne, men grillen vil være tændt i bålhytten fra klokken 18-20,

Her er der borde og bænke med plads til 50 gæster.

Efter spisning er der tid til hyggeligt samvær samt leg og spil på de store græsplæner.

Der kan købes mad og drikke til yderst rimelige priser i haven eller man kan selv medbringe sin egen madkurv.

Der er ikke nødvendigt at tilmelde sig. Man møder blot op, medbringende sit gode humør.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...