Varmeværket får 2200 nye paneler, som sammen med de eksisterende vil levere 23 procent af den samlede produktion

SÆBY: På Erhvervshus Nords medlemsmøde på Sæby Varmeværk, fik de tredive tilhørere en fin indsigt i varmeværkets satsninger.

Formanden for varmeværket, Rune Dam Dyhr præsenterede kort FN´s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling og indsnævrede det til at nævne nummer 7 - 9 - 13, henholdsvis ”bæredygtig energi” og ”industri, innovation og infrastruktur” samt ”klima indsats”, de som varmeværk kan gøre noget ved og som de har fokus på.

Om få dage bliver 2.200 nye solpaneler taget i brug og sammen med de eksisterende 800 vil energien fra solen komme til at udgøre 22-23 procent af Sæby Varmeværks samlede produktion.

Co2-udledningen reduceres hermed med 2.930 tons.

Driftsleder Pouli S. Rugholt oplyste, at det 25.300 kvadratmeter store solvarmeanlæg har kostet værket 36 millioner kroner.

Selv om varmeværket ved årsskiftet hævede MWh-prisen med 62 krone, er det stadig blandt Nordjyllands billigste varmeleverandør.

Sæby Varmeværk forventer at holde åbent hus en lørdag i august, hvor alle inviteres til at komme og se og høre om de nye energiløsninger.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...