Hjerteforeningen er klar med masser af vinteraktiviteter

SÆBY: Inden for de næste par uger byder Hjerteforeningen i Sæby på masser af tilbud om sund motion - alle sammen med fokus på at få pulsen i vejret.

Således starter der om kort tid nyt hold i hjertemotion i samarbejde med fysioterapeut fra Benefit.

8. januar tages der igen hul på tirsdagstraveture på Hjertestien, og den 9. januar begynder traveturene på kløverstierne.

Der traves stort set hele året igennem for alle, der har lyst at deltage.

Der fortsættes med masser af motion.

Midt i januar starter Kirsten Sørensen over 24 gange motion for hjertesundheden med ”Hjerte, krop og balance.

Fokus lægges på varierede puls- og styrkeøvelser.

Mandag 28. januar udbydes en hjertecafé med foredrag om forskellige former for hjertemedicin ved overlæge Peter Bisgaard Stæhr, Regionshospital Nordjylland.

Hvad er det for medicin, der anvendes i behandling af problemer med hjertet. Foredraget foregår i Manegen i Sæby.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...