Borgerne har brokket sig og politikerne retter ind og sender ploven ud

SÆBY: Om det er den snefyldte og frostkolde januar, der er skyld i det eller det er de varme telefonlinjer må ligge hen i det uvisse.

M en sikkert er det nu, at kommunen allerede her midt i vinteren sadler om, så også de mindre befærdede veje for en chance for at blive ryddet.

Borgerne har nemlig i hobetal undret sig over, hvorfor deres villavej ikke blev ryddet for sne.

Som vi har omtalt tidligere, så var planen at kommunen kun ville rydder sne og salte på udvalgte offentlige veje, stier og parkeringspladser.

De kommunale veje er inddelt i vinterklasser fra 1 til 4, hvor vinterklasse 1 har højest prioritet. Hvornår og hvor ofte en vej eller sti bliver ryddet og saltet afhænger altså af, hvor høj prioritet den har.

Men hvor der stort set aldrig ville blive ryddet sne på en kategori 4 vej, så kommer det nu til at ske.

I forbindelse med den sidste uges snefald, har Teknisk Udvalg nemlig revurderet Vinterregulativet i Frederikshavn kommune for året 2019.

Teknisk Udvalg har ændret regulativet med virkning fra nu, så der foretages snerydning på vinterklasse 3 og 4 veje, når vinterklasse 1 og 2 veje er ryddet.

Rydning af klasse 4 veje foretages inden for normal arbejdstid.

Desuden foretages snerydning af sommercykelstier. Dette foretages også inden for normal arbejdstid.

Beslutningen gælder ekstraordinært ind til 15. april 2019 og kun snerydning.

- Det vil sige, at der ikke glatførebekæmpes på klasse 4 veje og sommerstier. Sagen genoptages i forbindelse med revidering af vinterregulativet for 2019/2020, som er gældende 15. oktober 2019, siger formanden for Teknisk udvalg, Karsten Thomsen.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...