Men andre steder er anden mest populær

SÆBY: Det er svært for nordjyder helt at beslutte, hvilken slags kød, der skal på julebordet.

Derfor vælger de fleste både flæskesteg og and, så alle kan stilles tilfredse.

70 procent af danskerne skal have and til juleaften, og 57 procent skal have flæskesteg.

Anden er særligt populær i København og Midtjylland, mens flæskestegen er det i Region Sjælland.

Nordjyderne er temmelig loyale, når julemaden skal købes. De køber deres mad, hvor de normalt køber deres dagligvarer, nemlig i supermarkedet. De nordjyske slagtere har det sværest, hvis man sammenligner med andre steder i landet.

Analysen viser også, at 21 procent flere mænd mener, at det er dem, der har ansvaret for julemiddagen. Her er tallet 16 procent for kvinderne.

Data er indsamlet blandt 1.012 repræsentativt udvalgte danskere i november.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...