Onsdag eftermiddag mødte 6 friske piger op til fysioterapeut Mathilde Smolinski Hansens udendørs puls- og styrketræning ved Jernkilden i Sæby. Og med sådanne omgivelser er træning under åben himmel alle kræfterne værd.

Det er en træningsform, som alle kan deltage i uanset form, alder, køn og der loves svedgaranti.

- Man må jo tænke kreativt i en tid med corona, udtaler fysioterapeut Mathilde Smolinski Hansen og forsætter: Vi overholder naturligvis forsamlingsforbuddet med max ni deltagere og så mig. Et antal, som naturligvis kan øges, hvis de regler bliver lavet om. For pladsen er jo næsten ubegrænset her ved Jernkilden, slutter Mathilde Smolinski Hansen af.

- Det er fantastisk, at træne sammen med nogen igen. Øvelserne var rigtig gode og alsidige, og alle kroppens muskler kom i spil under træningen. Det gode ved Mathildes program er, at man kan deltage på lige fod med alle andre, man kører bare i sit eget tempo, uanset uanset alder og form, udtaler Anitta Daugaard Andersen, som var en af deltagerne.

Træningen afholdes, hver mandag og onsdag fra klokkem 17.00 til 18.00 indtil slut juni med mulighed for træning i sommerferien, hvis der er interesse for det. Tilmelding er nødvendigt og kan ske på tlf. 20 74 96 18.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...