Klar igen med nyt show i aften onsdag

SÆBY: At komme til modeshows hos MIX-it kræver lidt held. Det tog nemlig kun halvanden time, før der blev meldt udsolgt af billetter til de to shows.

Tirsdag 1. oktober var første aften og her lukkede MIX-it 75 spændte kvinder ind til et modeshow, hvor efterårets tendenser for dametøj blev præsenteret.

Der blev serveret et tapasbord fra Ostefruen og efter showet kunne der handles løs med gode rabatter, som var en del af aftens arrangement.

-Det blev en rigtig god aften, fortæller indehaver af MIX-it, Gitte Glinvad og jeg kan kun sige, at vi allerede glæder os til onsdag 9. oktober, hvor endnu 85 kvinder lægger vejen forbi til en hyggelig aften her hos os i MIX-it.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...