Den gode sommertradition med musikalsk underholdning på Sæby Torv fortsætter et par lørdage endnu, lørdag d. 10. august kl. 11.00 – 13.30 Spiller ”Mellem Os” for anden gang i sommer.

Mellem Os er et band, der i godt fire år har huseret på forskellige scener i landsdelen. Bandet har sin hjemmebane i Frederikshavn/Sæby. Bandet har fundet sin egen stil med et enkelt og dynamisk udtryk, der toppes med en stærk og karakterfuld vokal fra bandets kvindelige islæt. Repertoiret byder på en skøn blanding af nyere hits, lidt sjældnere numre og gamle klassikere. Adele, Ed Sheeran, Lis Sørensen og Bruce Springsteen er eksempler på kunstnere, som er forsøgt fortolket á la Mellem Os. Bandet består af Kathrine Møller Meyer på vokal, Jacob Hinge på guitar og kor, Peter Venø på trommer og kor, Christian Pilgaard på bas og Martin Iversen på tangenter. Det populære orkester spillede sidste gang på Sæby Torv søndag den 21. juli.

Butikkerne holder åbent til klokken 14.00.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...