Afgang fra Skagen, Ålbæk, Frederikshavn og Sæby 24. januar

KOMMUNEN: Interesserer du dig for kunst? Så tag med biblioteket til Kunstmessen Art Herning fredag 24. januar

Art Herning er stedet, hvor interesserede og samlere kan hente inspiration og handle kunst. Kunstmessen forventer at have kunstværker fra omkring 250 forskellige kunstnere, både kendte og nye, danske og internationale kunstnere.

Biblioteket arrangerer igen i år en bustur til kunstmessen i samarbejde med Galleri Nordenvind fredag den 24. januar.

Det er muligt at stige på bussen i både Skagen, Ålbæk, Frederikshavn og Sæby, og bussen stopper selvfølgelig de samme steder på vej hjem.

Mange kendte og førende danske gallerier udstiller på Kunstmessen. Selvfølgelig det lokale Galleri Nordenvind fra Sæby, som har været med på messen siden 2007. Derudover kommer bl.a. Gallerie Moderne Silkeborg, Gallerie Rasmus, Kirk Gallery, Galerie Provence, Galleri Lien og Galerie Wolfsen.

Art Herning åbnes af kunstelsker Bitten Damgaard fredag kl. 14.00.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...