Trods en stigning på 23 procent rammer Martec ikke ind i pladsproblemer

KOMMUNEN: Antallet af ansøgere til de videregående uddannelse er for Region Nordjyllands vedkommende procentuelt steget med fire procent i forhold til sidste år, og ligger i år på i alt 9.128 ansøgere til en videregående uddannelse.

Det springer især i øjnene at ansøgertallet til Martec (Maritime and Polytechnic University College) er steget med 23 procent.

Og trods stigningen er der plads til alle på Martec.

Det bekræfter direktør Pia Ankerstjerne.

Martec har nemlig forberedt sig til at kunne tage flere ind.

Direktøren er glad for, at det er lykkedes at tiltrække flere ansøgere - fordi der er tale om en uddannelse inden for et felt, der skriger på arbejdskraft.

Således er de studerende, der netop er dimitteret, alle kommet ud i job på trods af corona-situationen.

Martec har øget sin tilstedeværelse på sociale medier og har i år forsøgt at målrette budskaberne mod kvinderne.

Her ser Martec nemlig et stort potentiale al den stund, der er mindre end seks procent kvinder i de maritime erhverv i dag.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...