SÆBY: Der er usandvanlig stor trængsel og livlig trafik hos Sæbys handlende i skolernes efterårsferie. Overalt i byen færdes grupper af børn og voksne for besøge de mange butikker, hvor der kunne indløses Turpas.

Lørdagen før skolernes efterårsferie havde Sæby Handelsstandsforening solgt 500 Turpas som var med til at skabe øget handel i uge 42.

Det er da også helt åbenlyst en god forretning, for med Turpasset i hånden til en pris på 40 kroner, kan børn i alderen fra to til fjorten år få forskellige gaver i 20 af Sæbys butikker til en samlet værdi på 400 kroner. Hertil kommer, at man kan gå på bogstavjagt i seks af byens butikker og sammensætte et ord. Blandt de rigtige svar bliver der trukket lod om fire gavekort på mellem 300 til 500 kroner samt "Trøffelslange" bagværk, ur, solbriller og sengetøj, doneret af otte butikker. Besvarelserne med "ordet" skal afleveres hos Fashion for Kids senest den 20. oktober.

Der er nybagt leverpostej klar til de voksne fra Slagter Tranholm, hvis de følges med et barn med turpas.

Der er således lagt op til, at 500 børn får en super fælles oplevelse sammen med deres forældre og/eller bedsteforældre i ferien, ligesom der er anledning til at besøge forretninger som man normalt ikke handler i.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...