Bænken ved det beskedne springvandsarrangement med granitskulpturen af ’Grubleren’ er året rundt et sted, hvor historier og sladder bliver fortalt og genfortalt. Igen har ungdommelige sjæle hældt en stor slat sulfo i vandet, så en enlig pizzabakke rider som et havareret skib på skummende bølger.

Filosoffen syntes altid at være i godt humør og betragter med levende interesse alt, hvad der foregår på torvet.

Omkring 80 år gammel. Altid iført blå denimbukser. Om sommeren med sort sømandssweater om vinteren med sort sømandsjakke.

Han er meget velsoigneret. Han så ud til at hvile i sig selv og talte kun med folk, der henvendte sig direkte til ham. Så talte han i et høfligt og velformuleret sprog, der bar præg af en vis dannelse. Han var meget vidende, men øste kun af sin viden, hvis man stillede ham præcise spørgsmål.

Filosoffen svarede aldrig på personlige spørgsmål, men var afholdt, fordi han interesserede sig for andre mennesker og gav sig tid til at lytte. Blev han spurgt om andre årtier og lokaliteter, viste det sig, at han havde en omfattende historisk og kulturhistorisk viden, som han formidlede med stor indlevelse, vel at mærke uden at virke skolemesteragtig.

Når der en sjælden gang kom uniformeret politi på torvet, gjorde han sig altid straks usynlig. Hans ven, journalisten, havde bemærket det og undret sig. Hendes levende fantasi havde fundet flere mulige grunde til det fænomen. Rie Basland vidste, at det ikke kunne nytte at udfritte ham, men nysgerrig var hun. Det krævede hendes profession, undskyldte hun sig til enhver tid med.

Hvid-juls-barometer ?

- Når jeg om aftenen lukker op for tv, er jeg spændt på, om vejrværterne stadig holder liv i deres hvid-juls-barometer. Gennem de seneste år har de med falsk begejstring prøvet at gøre det til en spændende sag, selv om jeg dårligt kan huske, hvornår chancerne for julesne sidst har været over seks procent. Ikke ophidsende spændende. Skulle det omtalte barometer også være faldet for de gennemgribende besparelser i DR, vil det ikke forstyrre min nattesøvn.

- I sommerens løb har de været nogenlunde heldige med at forudsige vejret. Resten af året står de blot lidt rådvilde og skubber til skyerne og undskylder forlegent, når elektronikken strejker eller ikke følger deres meteorologisnak i samme hastighed.

- Det er blevet for koldt til at traske rundt på den tågebelagte golfbane. I stedet hygger spillerne sig i de små hjem med at spille bridge. Det er vist værst for de kvindelige spillere. På golfbanen må man godt småsnakke på livet løs, hvis man bare følger med i spillet. Det er altså kun min private, ikke sexistiske, meget forsigtige mening.

Præsten slået til provst

En glædens dag var oprundet.

Pastor Wollesen, vor frues utrættelige forkæmper og ildsjæl, var blevet til provst Wollesen. Hun var rævestolt over meddelelsen fra biskoppen. I sin umiddelbare begejstring og stærkt inspireret af en film om Vatikanet, iførte hun sig sin festbusseronne, fór hen i kirken og kastede sig i næsegrus taknemmelighed med armene udbredt på gulvet foran sit store forbillede og mentor, den væghængte Jomfru Maria.

Guds moder elskede selvfølgelig sin protege for hendes stærke tro og idealisme. Men engang imellem syntes hun dog, at det blev lidt rigeligt, når Wolle snakkede hende et øre af i kirken og optrådte spontant på dramatisk vis.

Jomfru Maria gik ind for stilfærdig tilbedelse af Treenigheden.

- Tak, fromme moder, råbte Wolle ned fra klinkegulvet, mens hendes støvler bankede ukontrolleret i klinkerne.

- Rejs dig, mit barn, før der kommer nogen. Den der næsegruse tilbedelse har vi ikke brugt her siden reformationen. Det er godt, dit hjerte fyldes med glæde, men du må virkelig lære at dæmpe din begejstring. Der er visse personer i menighedsrådet, der ikke ser med venlige øjne på den slags tilkendegivelser, svarede Jomfru Maria & co.

- Jamen, moder ..?

- Ved du hvad, mit lam. Jeg synes, du skulle cykle dig en lang tur og se, om alle i Sæby er klar til at fejre julen, fortsatte jomfruen.

Lidt slukøret STABLEDE den nyslåede provst sig på benene og listede hjem, skiftede festbusseronnen ud med den noget varmere, røde dynejakke, tjekkede luften i ringene og lygterne. Så kørte hun friskt af sted, mens hun sagte sang ”Til kamp, du kristne stridsmand !”

Det var allerede ved at blive mørkt, så dynamoen på forhjulet fik et rutineret los med en af de trofaste støvler.

- Og der blev lys, mumlede den bestøvlede provst tilfreds. I dag havde hun fået ridderslaget. En gave, der var mere kostbar, end hvis hun havde vundet ”Vild med Dans” ..tænkte hun, mens hun kontrollerede nærområdet for distræt bortkastede efterladenskaber.

- Selv beslutter jeg at slå et slag ind i kirken for at kaste et blik på den fromme kvinde, der smukt udskåret i træ hænger på væggen. Alt ånder fred. Og mig taler hun forståeligt nok ikke til. En af kirkens yndlinge er jeg ikke, selv om jeg er konfirmeret af den navnkundige Bartholdy ovre på øen. Det burde tale lidt til min fordel, men kan være svært for en væghængt jomfru at holde rede på.

- På havnen er det udpræget vandkoldt. Tågen trænger ind fra Læsø-siden. Fruen fra Havet med med et bagerkoneagtigt hoved - både mod øst og vest - virker lidt ubeslutsom som en radikal tilhænger ved et tag-selv-bord.

Mågerne sidder som regel trofaste øverst i frisuren og lader - uden tilbørlig - respekt deres guano (Inka-sprog) sile ned over hende, men i dag er det en skarv, der har erobret pladsen på Fruens brede hoved og prøver at tørre sine udspilede vinger.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...