Jyderne spiller op på Torvet

SÆBY: Sæby Handelsstandsforening inviterer alle til musikalsk underholdning på torvet lørdag 18. maj. Det bliver de rutinerede lokale gutter ”De lune Jyder”, der spiller torvet op i tre timer fra kl. 10.30 til 13.30.

Preben Kejser oplyser, at de vil spille en række kendte og populære numre fra såvel ind- som udland. Det nyeste de vil præsentere bliver ”Love is forever” som Leonora vandt det danske melodigrandprix med.

De lune Jyder´s besætning er, ud over Preben Kejser, Øystein Walther Nielsen og Keld ”Banjo” Kristensen. Siden 1982 har det populære danseorkester, med undtagelse af Bornholm, spillet overalt i Danmark og har skabt liv og glade dage overalt i lokaliteter, spændende fra silobal i Dybvad til Aalborg-Hallen med 2.000 gæster.

Aktivitetschef Gitte Rørbæk-Løcke håber der vil komme mange gæster til Sæby i Bededagsferien, dog gør hun opmærksom på at specialbutikkerne holder lukkede om fredagen.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...