Til julens mange traditioner hører ganske bestemte blomster. Blandt de mest almindelige planter er julestjernen, alpeviol, små botaniske tulipaner, hyacinter, julebegonier, mos og lav og novemberkaktus.

Julen er også indbegrebet af mistelten. Det er ganske vist ikke dens blomster, der er eftertragtede, men de tykke læderagtige, smukke kviste med blade. Blomsterne er små, og kun når man skærper opmærksomheden, ser man dem. De kommer først på sommeren. Meget mere eftertragtede og dekorative er misteltenens bær.

Rigtig mange har en stor drøm om at få en mistelten til at gro i haven. Nogle gange er det en drøm, man bare ikke får gjort noget ved, andre gange forsøger man og får ikke held med eksperimentet.

Jeg har altid selv ønsket mig mistelten i haven og har også forsøgt et par gange uden held.

For nogle år siden tog jeg mig sammen og satte mig mere grundigt ind i, hvad der skal til for at få det til at lykkes. Jeg efterlevede den svenske ingeniør og officer Balzar von Platens valgsprog, der lidt omformuleret på dansk er noget i retningen af: ”Man kan hvad man vil, og kan man ikke, så er det, fordi man ikke vil. Balzar von Platten var manden bag et af Sveriges største bygningsprojekter, Götakanalen. En helt anden historie, men et udsagn, der vil noget.

De fleste ved, at det lille hvide bær, der vokser ud fra misteltenen, er det, der indeholder frø til nye planter. Tre frø er der i hvert bær.

Utallige gange har jeg mast et sådant bær mod et frugttræ, men ud over klistrede fingre er der ikke kommet noget ud af det. Undskyldningen har næsten altid været, at det nok er blevet spist af en fugl, men faktisk er der kun ganske få fugle, der snupper den type klistrede bær.

Der er derfor andre meget mere nærliggende årsager. Den vigtigste er nok, at bærrene oftest ikke er modne, og slet ikke er friske, når vi op mod jul køber dem i butikkerne. Bærrene modner først, når vi når hen i slutningen af februar.

En anden årsag er, at når de er plukket, formindskes spiringstiden hver dag. Efter en uge er de stort set ikke i stand til at spire. Med andre ord: Det handler om at styre sin tålmodighed og vente med at få fat i de eftertragtede bær til efter jul. Der er dog folk, der har haft held med at så bær, de har købt op mod jul.

Sugekop

Bær med frø kan købes i planteskoler, men har du en nabo eller en bekendt, der har en mistelten med bær i haven, er jeg sikker på, at du kan få nogle stykker, og du skal netop bruge flere og ikke kun et enkelt bær. Mistelten giver nemlig kun bær, hvis man både har en hanplante og en hunplante. Sår du flere bær, er chancerne for at få han- og hunplanter store.

En mistelten er en snylter. Den har ikke eget rodnet, hvorfra den kan suge næring, men sender små rødder ind under barken på et træ. Det første år etablerer den blot en sugekop, så den sidder godt fast. Sugekoppen kan være så lille, at man skal have fat i en lup for at se den.

Først andet år sker der lidt, men så går det slag i slag årene efter, og da hvert skud stort set altid forgrener sig med seks nye skud, får den en anseelig størrelse efter nogle år. Efter seks år giver den bær.

Jeg har forsøgt med at klemme bær på røn. Man klemmer nemlig bærret og klemmer klister og frø ud på den gren, det skal sidde på. De fik fodfæste, men sugekoppen forsvandt igen. Succes var der derimod på et ungt æbletræ, jeg selv har podet. Tilmed er der ikke kun kommet én, men flere planter ud af det.

Erfaringerne viser da også, at man får størst held, hvis man bruger yngre træer som ammetræer eller grene. Helst skal de ikke være meget tykkere end en blyant. Det siges også, at man ikke skal så omkring en forgrening, fordi barken her ofte er ret tyk. Det holder ikke helt stik. Den største og flotteste plante, jeg har, er netop plantet ved en forgrening.

Kys med glæde

Det er med andre ord bare om at så eller plante flere forskellige steder på et æbletræ. Er dit plantemateriale frisk, så er jeg sikker på, at også du vil få heldet med dig.

Der findes en gammel tradition, der forbinder mistelten med kys. Den går ud på, at man hænger en mistelten op over døren, og hvis man vil giftes inden for et år, er det med at få lokket en kandidat under misteltenen og snuppe et kys.

Traditionen kommer fra England, men nærmere, hvordan den er opstået, er noget uklart. Generelt er der mange historier omkring mistelten. Planten har ud over sin skønhed på en eller anden vis været noget særligt, og gode historier er altid velkomne.

Historien melder ikke noget om, hvad der sker med dem, der kysser uden planer om at blive gift eller måske allerede er godt gift. Jeg tror bare, vi som Oluf fra The Julekalender skal sige ”Det bår dejli”.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...