KOMMUNEN: Frederikshavn Kommune har på baggrund af data fra Styrelsen for Patientsikkerhed offentliggjort et kort, der viser, hvor mange smittetilfælde, der har været i hvert enkelt sogn i kommunen de seneste syv dage.

På kortet kan det ses, at særligt Sæby er hårdt ramt.

Her har der været et sted mellem 28 og 34 tilfælde af coronavirus i perioden fra 28. december til 3. januar.

Byer som Hulsig, Jerup, Thorshøj, Hørby og Kvissel kan sige sig fri fra coronasmitten, for her har der ikke været en positiv test i den førnævnte periode.

Desuden kan det også tydes ud fra tallene, at det især er aldersgruppen blandt de 51-60-årige, der bliver testet positiv for coronavirus. Her fandtes der 33 tilfælde blandt indbyggerne i Frederikshavn Kommune i perioden fra 28. december til 3. januar. Modsat er det hos de 91-110-årige, hvor der ikke fandtes et eneste tilfælde.

I Skagen, hvor flere havde luftet bekymringer overfor udefrakommende turister, der kunne bringe smitten med sig, kan man imidlertid ånde lettet op, for her har man fundet imellem ét og seks tilfælde.

Dataene viser dog ikke, hvor mange i hvert enkelt sogn, der har ladet sig teste i den angivne periode.

Sådan fordeler smitten sig:

0 smittede:

- Hulsig

- Jerup

- Kvissel

- Thorshøj

- Hørby

- Karup

1-6 smittede:

- Skagen

- Ålbæk

- Skærum

- Åsted

- Ravnshøj

- Gærum

- Haldbjerg

- Vangen

- Understed

- Østervrå

- Brønden

- Dybvad

- Præstbro

- Voerså

- Lyngså

- Syvsten

7-13 smittede:

- Kilden

- Bangsbostrand

14-20 smittede:

I området:

- Øster Holmen,

- Nielstrup,

- Elling og

- Strandby

21-27 smittede: Abildgård

28-34 smittede: Sæby

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...