Sønnesønnen fortæller om sin farfars arbejde i Baptistkirken

SÆBY: Baptistkirken i Sæby kalder til foredrag 6. februar.

Foredraget handler om Ejer Bavnehøj - men ikke kun om selve stedet.

Det er mere manden bag fredningen af Ejer Bavnehøj, der er i fokus.

Og så også lidt hans barnebarn - foredragsholder Jørn Johansen.

Jørn Johansen var et ganske voksent menneske inden han overhovedet fandt ud af, at farfaderen Harald Viggo Johansen og Ejer Bavnehøj var to sider af samme sag.

Hans egen far havde nemlig aldrig fortalt noget om sin far - ikke ud over, at han havde været lærer og organist i Hobro.

- Men jeg arvede tre billeder og en dødsattest af denne H.V. Johansen, da min egen far døde.

- De lå i min skuffe i mange år. Men da tv-serien “1864”, skrevet af Ole Bornedal, dukkede op på skærmen, kom jeg til at se, at min farfar var født netop i 1864.

- Det vakte min interesse, så jeg prøvede at skrive hans navn, fødselsdag og år på min pc, fortæller Jørn Johansen.

Og så skete der noget, for pludselig dukkede der en hel del op om en lærer Johansen fra Hobro, som var stifter af Ejer Bavnehøj.

Det hele var skrevet på Ejer Bavnehøjs venners hjemmeside og mange oplysninger passede, også det at han havde været lærer og organist i Hobro fra 1894 til 1921.

- Og hver gang jeg søgte fandt jeg flere ting om min farfar og det store arbejde, han havde lagt i at få fredet området omkring Ejer Bavnehøj og at gøre det offentligt, fortæller Jørn Johansen.

Vil du endnu tættere på Jørn Johansens farfader og arbejdet med fredningen af Ejer Bavnehøj, så indledes foredrag kl. 19.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...