SÆBY: I gamle dage stak man julegåsen i byen, inden den kom op i spisestuen og blev spist juleaften.

Først slagtede køkkenpigen gåsen i køkkenet, og så sprang hun hen til bageren med den - for at få den stegt i mange timer. Og for at man ikke skulle få en forkert gås med sig hjem, havde man dengang omfundet et snedigt system.

Bageren stak nemlig et halvt spillekort i rumpen på gåsen, og gav køkkenpigen den anden halvdel, så hun var sikker på at få sin egen gås med hjem igen. Når hun hentede stegen igen, kunne hun være sikker på, at det var husets egen gås, hun satte på julebordet. Det fungerede som en slags kvittering.

”Gåsen gnides indvendigt med salt og peber, og kan, om man ynder det, fyldes med rå Kathrine-blommer, eller svesker samt skrællede og i fire parter skårne æbler. Gåsen må da sammensyes for enderne. Den behøver tre-fire timers stegning, alt efter dens størrelse, og spjældet åbnes tidligt, for at den kan blive brun på brystet. Når den næsten stegt er, hældes fedtet fra, og der kommes lidt smør under, hvori den brunes med spjældet åbent.”

Juleaften spiste man gås hos det bedre borgerskab i byerne. Stegen var så stor, at den måtte i bagerens ovn. Det kender vi fra sangen ”Sikken voldsom trængsel og alarm” hvor ”Gåsestegen er til bageren sendt.”

Men når man sendte sin fede gase Gerd i byen, risikerede man jo at få naboens magre gås Gitte med hjem igen. Derfor rev bageren et sæt spillekort i to – den ene halvdel stak han i gåsen, den anden halvdel fik køkkenpigen med hjem som ”bon”.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...