Sæbynit vinder Copenhagen Open i længdespring

SÆBY: Sparta og Greve blev sat på plads af 19-årige Kasper Larsen fra Sæby i seniorklassen.

Han vandt nemlig Copenhagen Open i længdespring med et spring på 6,96m over Emil Frænde Sparta og Peter Anderson fra Greve Atletik.

Resultatet var ikke hvad Kasper havde set frem til.

Men da vindforholdene var skiftevis med og modvind, var det svært for Kasper at få det perfekte træf på planken.

Kasper måtte tage et sikkerhedsspring for at komme i finalen, og specielt var det, at han vandt på dette spring.

Kasper havde flere spring langt over 7 m, men alle overtrådt.

Kasper ville gerne have slået stævnerekorden, som var på 6,99m, hvilket normalt ikke ville være et problem.

- Jeg håber, at Kasper får indfriet sine ønsker næste weekend, hvor det går løs til de Vestdanske mesterskaber i Randers.

Der er i øjeblikket fuld fart på atletikken i Sæby, hvor der også konkurreres i Gøteborg og i Holstebro.

I Holstebro konkurrerede Isabella Fischer 15 år til kastemangekamp.

Hun dystede i hammerkast, kuglestød, diskoskast og spydkast. Samlet blev det til en flot 2. plads.

Hun satte PR i hammerkast med 31,28m. Isabella skal vi nok komme til at se mere til i fremtidens konkurrencer.

I Gøteborg deltog Nichlas Trangeled, Niels Meng, Tristan Kupetz, Magnus Christensen, Anna G. Krogh, Victoria Kupetz, Donna Sørensen, Frida Fischer, Signe Christensen og Sarah Christiansen.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...