Julehøjtiden var en af de allervigtigste på landet.

Høsten var kommet i hus, og sulekarrene fyldte fra efterårets slagtninger.

Der var rigeligt med mad i forrådskammeret.

Julemaden var det rene overflødighedshorn sammenlignet med den daglige kost resten af året. Man fik blandt andet serveret kraftige supper, nylavede pølser, flæskesider, gode sigtebrød, nødder, æbler, fin risengrød og dejligt, stærkt øl.

Juletiden var også den rene ferie.

Traditionen bød, at juledagene mellem 24. december og Helligtrekongersaften den 5. januar skulle holdes hellige. Man måtte kun lave det allermest nødvendige arbejde på gården. I stedet gik man til julegilder hos hinanden, hvor bordene bugnede af julemad. De ugifte unge afholdt julestuer med musik og vovede lege, der for det meste gik ud på at røre ved personer af det modsatte køn.

Bønderne pyntede op til fester og højtider med det fineste, huset havde: Pyntestykker og pyntepuder (trækkepuder) af tyndt, kostbart hørlærred med smukke hvide broderier, mellemværk og syede blonder.

De hvide stykker blev hængt op på væggene, over skabe og på sengestederne.

Trækkepuderne blev lagt til skue i gårdens senge, og bordene blev dækket med hvide duge. Det gav et lyst og festligt indtryk i de mørke bondestuer.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...