SÆBY: I kælderen på Kildevej 8 holder Galleri `judithsmalerier´ til.

Her kan du hen over sommeren nyde de farverige malerier med blandt andet motiver fra Sæby.

Det er lyset over himlen, havet, stranden og det pittoreske bybillede, der fascinerer Judith.

Mågerne på himlen og de forskellige strandfugle i strandkanten understreger den specielle stemning, der er ved havet og i Sæby.

- Det glæder mig at få besøg i mit atelier og galleri. Og det er alle aldersklasser og både lokale og turister, der kommer indenom.

- Udover malerier arbejder jeg nu også med at fremstille små skulpturer af drivtømmer fundet på standen.

- Jeg holder mit galleri åbent hver dag hen over sommeren, normalt fra omkring kl 11 -18, fortæller Judith Rene Larsen.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...