Skagen Festival har nu åbnet for billetsalget til festivalens 50. udgave

SKAGEN: 50 i 2020 står der ved siden af festivalens logo på hjemmesiden. For som de fleste nok ved er 2020 et stort jubilæum for Skagen Festival, der fylder 50 koncert-år. Billetsalget er netop startet, og derfor kan formanden for festivalen Lis Jensen få et fingerpeg om, hvad gæsterne har lyst til at høre og se til sommerens festival.

- Vi har kan se, at selve jubilæumskoncerten torsdag aften med en række lokale navne løber fra de andre koncerter, siger hun.

Desuden er der fint salg i Havnescenen søndag eftermiddag.

- Det skyldes blandt andet, at Lars Lilholt skal spille på Havnescenen søndag, forklarer Lis Jensen.

Hun tilføjer, at der nu er solgt billetter til alle koncerterne, og hun kunne glæde sig over, at folk stod i kø, da billetsalget åbnede.

- Men de fleste køber dog billetter gennem vores webshop, siger hun.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...