Nu ser alting meget lysere ud for Lanternen i Sæby. Indehaver Michael Christensen kan næsten ikke få armene ned efter at have fået bekræftet af politiet, at forsamlingsforbuddet ved kulturelle udendørs arrangementer var blevet hævet til 500 siddende personer.

Da folketingets partier onsdag den 20. maj gav grønt lyst til, at en lang række kulturelle institutioner og attraktioner kunne åbne, oplevede restauratør Michael Christensen, ellers at det røde lys fortsat er tændt for hans restaurant, Lanternen.

Men efter at have nærlæst bekendtgørelse nr. 658 af 21. maj i Lovtidende er skuffelse til glæde vendt.

Michael Christensen har talt med Nordjyllands og Rune Rune Vestergaard fra politiets ledelsessekretariat bekræfter også over for Nordjyske Medier, at en koncert udendørs er et kulturelt arrangement.

Ændringen betyder, at restauratøren nu kan afholde det populære jazzarrangement pinse- lørdag og vejen er banet for livemusik i gården hver lørdag i juni, juli og august måneder.

Michael Christensen ser frem til en travl uge med at få alle aftaler på plads og få udført alle de praktiske gøremål, som arrangementet kræver.

Han kan dog godt allerede nu røbe, at det helt som det plejer bliver Burholt & Co. der åbner jazzarrangementet lørdag den 30. maj klokken 11.00 og om eftermiddagen kommer et andet band på scenen.

- Ud fra rigtig mange forespørgsler fra sæbynitterne, glæder vi os helt vildt til, at vi nu må afholde arrangementet i gården pinselørdag. Ud over glad jazz, tilbyder vi slagter Tranholms specialiteter og en kold fadøl eller to, tilsat god stemning, jubler Michael Christensen.

For at kunne opretholde den øgede hygiejne vil der blive være ekstra vaske og toiletfaciliteter.

For at overholde kravet om adgangskontrol bliver gården afspærret og der vil blive opkrævet en beskeden entré, oplyser Michael.

Da Lanternen ved årsskiftet gjorde status, kunne de konstatere, at der i 2019 var anvendt 50.000 plastglas, der alle er røget til forbrænding. For at skåne miljøet og CO2 udslippet, har Lanternen investeret i 2.000 miljøvenlige genanvendelige plastglas der kan afvaskes flere tusinde gange. For at sikre at de bliver genbrugt, er der indført pant på 10 kroner pr. glas.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...