Livredderpatruljen gæster Palmestranden og fortælle børn om hvordan man gør

FREDERIKSHAVN: Hvis man vil lære mere om, hvad livreddere kan og gør, så er der en god grund til at kigge ned på Palmestranden 16. juli, når TrygFondens LivredderPatrulje kommer forbi.

Det gør de fra 11-15, hvor de demonstrerer, hvordan vi passer på os selv og hinanden på stranden og i vandet.

Livredderne fortæller, hvordan det er at være livredder og viser, hvordan man hjælper personer, som kommer i nød i vandet. Der er masser af livredderudstyr, som børnene kan prøve, og sjove og udfordrende lege og konkurrencer, som handler om badesikkerhed.

Der er lagt op til en oplevelsesrig dag på Palmestranden med aktiviteter for hele familien, når TrygFondens LivredderPatrulje kommer forbi den 16. juli.

Børnene kan prøve livreddernes udstyr, og sammen med deres forældre kan de tage Livreddertesten, hvor de skal igennem forskellige livredderdiscipliner, fx padling på rescue board, genoplivning på dukker og bjærgning af en person i vandet.

- Vi bliver altid mødt af glade børn og voksne, som gerne vil vide mere om badesikkerhed og har en masse spørgsmål til livredderne. Badesikkerheden bliver leget ind gennem de mange aktiviteter, og når familierne tager hjem fra stranden, kan de fortsætte snakken om badesikkerhed med vores app Livredder, hvor der er spil og andre underholdenede aktiviteter, som handler om at færdes sikkert ved og i vandet, siger René Højer, programchef i TrygFonden.

Og det er ikke kun børnene, der kan lære noget af livredderaktiviteterne. Mange i forældregenerationen er vokset op med rådene om ikke at gå længere ud end til navlen eller ikke at bade lige efter, man har spist.

- Det er myter, som vi gerne vil aflive. Vi opfordrer også forældrene til at gå i vandet med deres børn fremfor at holde øje med dem fra stranden, for ulykker i vandet kan ske hurtigt, siger Michael Iwersen, uddannelsesleder i TrygFonden Kystlivredning.

Alle børn, der deltager i livreddertesten, får et livredderdiplom, og der bliver afsluttet med et sejt holdbillede.

Program er som følger:

11.00: Livredderne byder velkommen og præsenterer deres udstyr

11.10: Demonstration af en redningsaktion

11.20: Lær stranden at kende – livredderne forklarer om strandens forhold

11.30-12.30: Aktiviteter for børn og deres forældre

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...