Om fritidsskader og erstatning - advokaten svarer

FORSIKRING: Mandag 5. november kl. 19.30 kan du møde advokat Mette Kammer Pedersen på Frederikshavn Bibliotek, hvor hun fortæller om de faldgruber, der kan opstå, hvis du eller dit barn er kommet til skade. Hvad skal du være opmærksom på i forhold til dokumentation, når du pådrager dig skader i din fritid?

Kan du søge godtgørelse og erstatning - og hvor? Dyrker du udendørssport? Hvordan er dit barn stillet, hvis det pådrager sig skader?

Og har du krav på godtgørelse og erstatning, hvis du kommer til skade? Hvis du kommer til skade, mens du er tilskuer til amatørsport?

Det er nogle af de spørgsmål, som advokaten kan svare på, når hun gennemgår dine rettigheder og fortæller om de situationer, du kan komme ud for, når du er kommet til skade. Mange får desværre først øjnene op for de juridiske udfordringer, de møder i hverdagen, når det er for sent. Derfor har vi allieret os med eksperter, så vi sammen kan tage den svære, men nødvendige snak for at få fremtiden sikret bedst muligt - også juridisk. Hverdagsjura er arrangeret i samarbejde med Advokatfirmaet HjulmandKaptain. Der er fri entré til arrangementet, men det er nødvendigt, at du tilmelder dig på bibl.frederikshavn.dk.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...