SÆBY: Et udsatteråd er på vej i Frederikshavn Kommune, men allerede nu begynder de indledende øvelser.

11. oktober vil socialudvalget gerne i dialog omkring de socialt udsatte borgere. Det handler blandt andet om, hvordan disse borgere har bedst mulighed for at blive hørt.

- Mennesker kan være socialt udsatte på mange måder. Men hvem er udsat i Frederikshavn Kommune, spørger formanden for socialudvalget Ole Rørbæk Jensen (S).

Det handler om at skabe et slagkraftigt udsatteråd, og derfor vil socialudvalget gerne i dialog med borgere, politikere, virksomheder og organisationer om, hvordan udsatte borgere bedst bliver hørt.

Et udsatteråd skal først og fremmest være de svageste talerør, og udsatte borgere kan for eksempel være hjemløse, misbrugere, psykisk syge eller prostituerede, men listen kan sagtens være længere.

Mødet foregår i Maskinhallen i Frederikshavn.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...