HISTORIE: Helge Morre skriver om inspiration fra et ganske særligt billede

Hvad er det, der gør jul til noget særligt?

Inden det spørgsmål er besvaret, har præsten på landet allerede afgivet et dybt suk og svaret: Gudstjenester !

Og i år er det en rigtig ”præstefjendsk” jul med gudstjenester, der skal forberedes til den 20. december - og den 23., 24., 25., 26., 30., og 31. december - plus alt det ikke planlagte.

Alligevel er helt december en fantastisk tid.

At sidde på kontoret med et stearinlys tændt og med alle de gamle tekster om et lys, der skinner i mørket - et lys, der kommer til verden som ”solopgangen fra det høje, der vil besøge os og lyse for dem, der sidder i mørke og dødens skygge.”

Rundt omkring er der lyskæder alle vegne - på træer, i tagrender og på flagstænger.

Men der er ét lys, der ikke belaster CO2-regnskabet: Det lys, der kom til verden julenat.

I adventstiden er jeg er blevet optaget af et krybbebillede af Gerard van Honthorst fra 1622. Læg mærke til, at lyset ikke falder på det nyfødte Jesus-barn - men skinner fra ham.

Dét skal danne udgangspunkt for min prædiken til julesøndag.

Med nysgerrighed står alle rundt omkring krybben og ser på dette underlige fænomen - selv koen til højre i billedet kan ikke styre sin nysgerrighed.

Personerne står i mørket - men et klart lys kastes ud fra verdens nyfødte frelser.

Jeg kommer til at tænke på den nye julesalme, der kom frem i 2015 i en sangkonkurrence udskrevet af DR. Vindersangen - skrevet af sangskriverparret Peter Sander Andersen og Svend Erik Petersen fra Ringkøbing - har omkvædet:

”Ja, julens stjerne lyser, når jeg ser, det barn i krybben er så meget mer’.

Kalenderen i denne måned rummer: børnegudstjeneste, mini-konfirmandafslutning, koncerter i kirkerne - koncert i arresthuset, de ni læsninger, julebesøg hos de, der har mistet en ægtefælle siden sidste jul, julebesøg hos hver enkelt indsat i arresten og meget mere...

Juleaften begynder med besøg og gudstjeneste i arresten. For de indsatte i arresten er julen en trykket tid med tanker hjemme ved en mor eller far, en kæreste eller kone og måske børn.

Efter gudstjenesten serverer jeg kaffe med lidt hjemmebag - og vi forsøger at lave en lidt hyggelig stemning på trods af omstændighederne.

Efter besøg i arresthuset skal jeg hjem og lige gøre klar til julegudstjenester i Lyngså og i Albæk kirker. Der plejer at være fuldt hus og forventningerne er store. Det er altid festligt med alle de mange mennesker og opleve den stærke salmesang.

Det er så dejligt til sidst at stå i kirkedøren og ønske glædelig jul til alle de mange bekendte.

Og selvfølgelig er det først og fremmest mit håb, at vi alle må se, at der er noget, der gør jul til noget ganske særligt.

1. Hvad er det, der gør jul til noget særligt, gør stuen lys og hjertet varmt og kærligt? Er det med jul og krybben julenat mon ingenting, når stjernen skinner mat? Nej, julens stjerne lyser, når jeg ser, det barn i krybben er så meget mer’.

2. Er julen bare læssevis af gaver og neonlys og overfyldte maver? Er verdens og familiens korte fred en våbenhvile, julen kommer med? Nej, julens stjerne lyser, når jeg ser, det barn i krybben er så meget mer’.

3. Er stjernen bare pynt som træets kærter, og har du flettet ægte julehjerter? Har Gud mon tændt sit lys i dig og mig, og har du ladet stjernen vise vej? Ja, julens stjerne lyser, når jeg ser, det barn i krybben er så meget mer’.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...