Tildeling af 112 lokalt som nødhjælp i Østervrå

SÆBY: Nu er der informationsmøde om 1-1-2 Akuthjælperordningen

Mandag 21. januar blev det offentliggjort, at Østervrå og Thorshøj var blandt to områder, der blev tildelt en 112 Akuthjælperordning.

Og på det kommende orienteringsmøde vil alle blive meget klogere på, hvad det går ud på.

Desuden skal man planlægges et fire måneders undervisningsforløb.

Infomødet er for alle de, der på forhånd har givet tilsagn om, at de gerne vil indgå i gruppen af akuthjælpen lokalt. Men mødet er også for de, der gerne vil høre mere, for at finde ud af, om det er noget for netop dem.

På mødet vil der være deltagelse af tre fagpersoner fra regionen, som vil fortæller om ordningen. Deltagerne er lægefaglig chef i den præhospitale virksomhed - Poul Anders Hansen, sundhedsfaglig konsulent Marlene Dyran og frivilligkoordinator Dorthe Sofie Haals, som vil fortælle om dette at være 1-1-2: akuthjælper.

Området Thorshøj og Østervrå har i et par år haft en 112 hjertestartergruppe, der nu udvides til en 1-1-2 Akuthjælperordning.

På forhånd har flere fra hjertestartergruppen lovet, at de alle vil deltage i den ny ordning, og de er alle fra Østervrå og omegnen.

Derfor er det meget vigtigt, at hjælpere fra Thorshøj-området vil melde sig frivilligt.

- Det vil være fint, hvis vi også kunne få hjælpere fra Thorshøj og Try med, siger Gorm Rosendal, som er én af de lokale initiativtagere.

Alle interesserede er velkommen til infomødet i Østervrå Idræts- og Kulturcenter onsdag 13. februar.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...